Problemer med at læse emailen? Se den i din browser. Ikke længere interesseret? Afmeld nyhedsbrev.

Rødovre Bibliotek

Nyhedsbrev juli 2011

Sagan om den Röda Dörren - Friluftsforestilling for de 3-12 årige

Torsdag d. 14. juli 2011 kl.13:00-13:40 på Rødovre Rådhusplads. Gratis - alle er velkomne.

Stykket er en fortælling om lille P og Pappa, som en dag kommer hjem og opdager, at den ildrøde dør er væk. Lille P og Pappa rejser ud for at finde døren. På deres rejse kommer de til en fremmed verden, hvor sproget er uforståeligt, hvor vagterne bestemmer, og hvor selv præsidenten ikke kan hjælpe lille P og Pappa.

Det er fysisk teater, som rammer både store og små - der bliver gang i den og masser at grine ad!

Læs mere om kommende arrangementer på Rødovre Bibliotek her.


 

Sommerudsalg

Mandag d. 4. juli - lørdag d. 9. juli

Kom og gør et kup, når Rødovre bibliotekerne sælger kasserede bøger, blade m.m. til spotpriser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstilling på Rødovre Bibliotek

Fredag d. 8. juli – onsdag d. 27. juli

Kom og se Hanne Louise Nielsens sjove og spændende værker. Hanne Louise Nielsen har bl.a. udstillet i Cmyk på Nørrebro og Trapholt designbiennale.
Se og læse mere på www.hannelouisenielsen.dk

Gratis adgang – alle er velkomne

 

 

 

 

 

Pimp din cykel

Onsdag d. 20. juli kl. 11-14.

Så har du mulighed for at shine din cykel op. Vi sørger for værktøj og sjove materialer, men tag også gerne lidt med hjemmefra. Du skal bare komme med din cykel, lidt gå-på-mod og et åbent sind!
’Pimp din cykel’ er for alle, der har eller kan låne en cykel, der må ændres lidt på – børn, voksne, familier og venner.
Hvis vejret tillader det, pimper vi cyklerne på rådhuspladsen og ellers inde på biblioteket.

Rødovre Bibliotek afholder arrangementet, som en optakt til Røde Dage i Rødovre, som foregår rundt omkring i Rødovre i løbet af august måned. Læs mere om Røde Dage her